NORSKE PROSPEKTER: FOTOGRAFER, LANDSKAP, BYER, ETC.: 2018

Bakside: Skandinavens Boghandel, Chicago

Fotograf Erik Olsen, 1835 - 1920

Erik Olsen arbeidet først på bergskriverkontoret i hjembygden, var så proviantskriver på Røros i 1863. Hadde deretter forskjellige kontor jobber til han 1.6.1869 overtok Charles Foss sitt atelier på Brattøra i Trondhjem (Meisterlins Gaard) etter å ha gått i lære hos han i 1882 (muligens allerede i 1879). Han kjøpte Søndre Gade 6 og flyttet atelieret dit i 1883. Fra 1920 var han i Olaf Trygvesøns Gade 21, og fra 1910 i Schultz Gade 7.

Erik Olsen var Domkirkens faste fotograf fra 1870 til ca. 1916/17. Butikken / atelieret ble drevet frem til 1917. En del av platene til Olsen ble i 1895 produsert som lysbilder (Magic Lantern) av F. Scarlett. Scarlett var leder for Cook´s Reisebureau i Norge og brukte bildene som turistreklame på sine reiser i utlandet. Noen av disse ble fargelagt av den engelske kunstmaler Acres i London. Blandt disse var noen fra Værdalsulykken i 1893. Bildene gikk dessverre tapt på Norwegische Reisebureau i Berlin i 1944.

Noen plater (antagelig sammen med platene etter Charles Foss), ble overlatt til Tronhjems Historiske Forening. Platene og protokollene eies nå av Gunnerusbiblioteket.

På Bergensutstillingen i 1898 stilte Erik Olsen ut "Fotografier, fra Visitkortformt til Legemstørrelse".

Erik Olsen var formann i Nordenfjeldske Fotografers Forening, ca. 1905/06, og ble æredsmedlem i 1913. Han var en ivrig skiløper langt opp i alderdommen.

Erik Olsen sine virkesteder som Fotograf:

1883-1902: Trondheim; Søndre Gade 6

1902-1910: Trondheim; Olaf Trygvesøns Gade 21

1910-1983: Tronheim; Schultzgt. 7

1869-1883: Trondheim; Brattøra

Kilde: WikiStrinda / Strinda Historielag

Svein Olav Haukedal

Foto, privat samling

BARCLAY-MEIDELL OG POULTON & SON

"En af de Nordmænd som har spillet en bemerkelsesværdig Rolle i den norske Hotellverden i de sidste 30 Aar er Bergenseren Barclay-Meidell. I 1891 kjøbte Meidell, sammen med den kjente Turist, Bonnevie Angel, det gamle Hellands Hotel paa Gudvangen, og ombyggede og forbedrede det. Han drev baade Vikingnæs i Hardanger og Vikingvang, som Hellands Hotell blev omdøbt til. I 1896 solgte han Vikingvang Hotel til den nye Eier af Stalheim Hotel.

Under Meidells Ledelse af Vikingvang Hotel paagikk der en voldsom Stigning i Trafikken med "de flydende Hoteller", og der kunde flere Gange hver Uge expederes flere Hundrede Kjøretøier over Ruten Gudvangen-Stalheim-Voss-Eide, som krævede en aarvaagen og nøiagtig Administrasjon; men som lidt efter lidt blev ordnet saa systematisk at Maskineriet sjelden knirkede." (1)

Turistruten, Voss - Stalheim - Gudvangen, var i perioden 1860 - 1900 en av de mest besøkte områder i Norge. I perioden mellom 1892/97 har Meidell fått besøk av sønnen til den London baserte fotografen og forleggeren, Samuel E. Poulton (1819 - 1898).

(Den viktorianske fotografen var i sin tid en av englands pionerer innenfor fotografering og forlegger virksomhet. Han er mest kjent for serien "Poulton´s series" med engelske motiver. Foto av Samuel E. Poulton finnes i dag i de store fotografiske samlingene i England og USA).

Ut i fra det som finnes av tilgjengelige opplysninger om familien Poulton, kan det være Robert William Poulton som besøkte Norge på 1890-tallet. Han står oppført i familieoversikten som "Travelling photographer". Av det fotomateriale som finnes tilgjengelig fra Poulten sin norgestur, er først og fremst en viderføring av "Poulton`s series" med norske turistmotiver. Det finnes og en rekke Magic Lantern bilder og en del albumbilder fra denne turen.

Stalheim Hotel, 1890-tallet - Poulton series / Magic Lantern bilde

Samarbeidet mellom Meidell og Poulton & Son resulterte m.a. i turistsouvenirer og postkort som ble solgt i Meidell sin butikk.

Gudvangen Tourist Stores,

Photograps, Furs, Horns

etc., etc.

TURISTBILDER

I tillegg til Poulton sine bilder ble det solgt mange bilder av de store norske fotografene, som Marcus Selmer, Knudt Knudsen og Axel Lindahl. Strekningen Voss - Gudvangen var på slutten av 1800-tallet et av de mest fotograferte, malte og omtalte områder i Norge.

Etterspørselen etter bilder fra Norge var stor blant utflyttede Nordmenn. Mange av de mest kjente norske fotografene fikk sine bilder utgitt i Amerika, både som stereografi bilder og albumbilder. Disse ble solgt av dørselgere i de norske områdene.

Utgave: John Anderson Publishing, ca. 1890. Fotograf: Ukjent

"Vossevangen er ubetinget Midtpunktet for Reiselivet i det vestenfjeldske Norge. Byens Hoteller tilbyr alle de Bekvemmeligheder, en Reisende kan ønske sig. Naturen er venlig og indbydende, om den end ikke i Storartethed kan maale sig med, hvad andre vestenfjeldske Egne kan byde.

Ved at stige op til de høiere liggende gaarde paa begge Sider af Vangsvandet faaes smukke Udsigter over dette med dets Omgivelser og de tilstødende Fjelde. Af disse skal Lønehorgen (1391 Meter høi) være meget let at bestige.

Finneloftet, beliggende 1 Km. fra Vangens Kirke, er en høist interesant Træbygning fra Middelalderen. Den tilhører nu Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring. I Bygningen er udstillet en samling af ældre Klæder, Husgeraad o.l. fra Voss.

Af offentlige Pladse paa Vossevangen kan nævnes «Ludvig Holdbergs Plads», beliggende ved Præstegaardens Bolig eller mellem denne og Kirken. Herover skriver Haukenæs: «Naar man har tilladt sig at opkalde denne Plads efter vor Literaturs Fader, den udødelige Ludvig Holberg, saa har man hertil ikke saa liden Berettigelse, eftersom Digteren ved sit Ungdomsophold paa Voss, som huslærer og Hjælpepræst hos Præsten Wenwic !!!!!!, 1702-1703, hver Dag passerede Pladsen og stadig havde Udsigt derover fra sine Vinduer.

Pladsen er forresten ikke holdt i den Stand, at den med nogen videre Ære kan bære Navn efter denne Stormand i Aandens verden,

Navnet «Ludvig Holdbergs Plads» er af ny oprindelse; den tidligere Benævelse var Lighaugen, der fornemmelig andvendtes paa Pladsens nedre Del mellem Præstegaarden Foreningens Bygning. Navnet er ikke velklingende, men passede godt til tidligere Fæders Brug. Det var det sædvanlige i den Tid, før Voss blev forsynet med gode Veie, at Lig fra Gaardene omkring Vangsvandet førtes til sit sidste hvilested i Baad, bares fra Fjæren op paa Lighaugen, hvor Kisten blev sat paa Skamler, der hentedes ud fra Kirken, og blev staaende der, indtil Præsten viste sig. Da bares Kisten ud paa Kirkegaarden, men først en Tur rundt Kirken, før den nedsænkedes i Graven. Denne Rundbæring omkring Kirken affskaffedes af Prost Morten Münster, som døde i 1851. Det var ogsaa ham, som affskaffede Vågestuerne (Våkestue ?), hvis karakteristiske Skik bestod deri, at al Ungdom i Nabolaget skulde vaage turvis i Sørgehuset samt sidste Nat før Begravelseb komme sammen og trakteres med Øl – man kan tænke sig med hvilken Virkning!

Kunde Holbergs Plads fortælle os om, hvad som er hændt paa dens Jord, lige fra den Tid, da Olav den Helliges Vaabenrustede Mænd, jog de forsamlede Vosser ud i Vandet og gav dem Valget mellem at nedhugges eller at lade sig døbe, indtil vore Dage, bl.a. om den berømmelige Kalttule, som et par Aars Tid stod, dels med opspærret Gab, dels som en lumsk Fælde til at fange Børn i, saa vilde nok det blive en mærkelig historie."

VOSS - STALHEIM - GUDVANGEN

En fotografisk reise med Poulton & son, ca. 1892/94

Boken ble utgitt ut som en souvenir artikkel for salg i Meidells butikk i Gudvangen.

Billedbok fra reisen Voss - Gudvangen av Poulton & Son, ca. 1892

GUDVANGEN

Stalheim Hotel. Foto: J. Valentin, ca. 1890

Gudvangen. Foto J. Valentin, ca. 1890.

Efter at have steget ned den bratte Stalheimsklev befinder man sig i den Turistverdnen saa berømte Nærødal, som foregaaende Billede viser. Den prægtige Kjørevei følger Bunden af Dalen langs den stride Elv. De næsten lodrette Fjeldvægge paa begge Sider af Dalen er af en imponerende virkning. Ret som det er, overraskes man af en Rullen oppe i Fjeldsiden, der ligner Torden. Det er store Fjeldstykker, der rævner løs og falder ned i Dalen. Reisende, der havt sine hjem paa Sletteland og er uvant med at færdes i vilde Fjeldegne, føler sig ofte uhyggelig tilmode, naar de med en Gang kommer ned i denne trange Dal og kun ser Himlen som en smal Stribe over de flere Tusind Fod høre og steile Fjelde. Det er kun ved Middagstiden om Sommeren, at Solen fair Lov til at titte ned i Dalen.

Omtrent en norsk Mil fra Kleven kommer man ned til Gudvangen, der ligger ved en af Sognefjordens mange Arme, der heder Nærøfjorden. Denne Fjord stikker i Syd fra den egentlige Sognefjord. Paa Gudvangen er flere Butikker og nogle godt udstyrede Hoteller for de reisende. Nærværende Billede viser Dampskibsbryggen og er et af Nordre Bergenhus Amts Dampskibe, der opretholder en hyppig Postforbindelse med Bergen. Desuden ser vi Bunden af Nærøfjorden, omgivet af 3000 Fod høre Fjelde.

Nærøfjorden er af de mest befærdede Dele af Sognefjorden. Mængder af Turister kommer fra Voss over Stalheim og fortsætter med Dampskib enten til Bergen eller til Lærdalsøren, hvorfra Turen videre gaar over Fillefjeld til Østlandet. De store engelske Turistdampere undlader aldrig at tage Turen ind til Gudvangen, hvor de henligger nogle Dage, til de Reisende har besøgt Stalheim og seet sig mæt af den storartede Natur.

Hermed er vi komme til Sogn, et af de interesanteste Strøg i Norge. Sogningerne er et energisk Folkefærd. De er resolute i al sin Færd. De elsker sit Sogn og er saa patriotiske, at de ikke vil bytte sin Hjemstavn for noget andet Sted i Verden, Deres Dialekt er haard som den Natur, der omgiver dem, og er en af de viktigste Hovedgrene af det gamle Norske Sprog. Den store Turiststrøm, der paa saa mange Steder affejer Eiendommeligheder hos Folket, har ikke formaaet at forandre Sogningerne.

Det er, som en Forfatter har sagt, at hvor i Verden man sætter en Sogning, saa er og bliver han dog Sogning.

FRÅ VOSSEVANGEN TIL GUDVANGEN 1890

Noen Photochrom bilder hentet fra Library of Congress.

Photochrom Prints
Contains almost 6,000 views of Europe and the Middle East and 500 views of North America. Published primarily from the 1890s to 1910s, these prints were created by the Photoglob Company in Zürich, Switzerland, and the Detroit Publishing Company in Michigan. The richly colored images look like photographs but are actually ink-based photolithographs, usually 6.5 x 9 inches. Like postcards, the photochroms feature subjects...
* Contributor: Photoglob Co. - Detroit Publishing Co.
* Date: 1890

Musikk:
Kevin MacLeod
Airport Lounge
YouTube Audio Library

---------------

POSTKORT, Poulton & Son

Det første kjente norske postkort med bilde er poststemplet i 1887. Av Meidell / Polulton sine postkort er det eldste stemplet 6.7.1894. Dette viser noe om hotell mannen Meidel sin kunnskap om turisme generelt, og om den enkelte turist sitt ønsker om fotografiske minner fra en rundtur i Norge. Meidell / Poulton sine postkort fra Sogn hører i dag til de tidligste norske postkort.

I min samling er det fire postkort fra Indre Sogn. Tre fra Gudvangen med stempel og ett ubrukt fra Fjærland. Alle kortene har ulik layout og noe avvikende tekst, farge og bilde. Dette kan ha sammenheng med flere opplag av kortene. Alle kortene er trykket med "ti års" varighet.