Norwegian Christmas traditions / Juletradisjoner fra Aurland

REFERAT FRÅ HERADSSTYREMØTE I AURLAND 1898

Knudt Indrelid (1864-1922)  var det ein i dag kan kalle utsendt medarbeidar for den Norsk-Amerikanske avisa Decohra-posten. Han blir presentert på følgende måte i Decohra Posten: 

"Lordabygningen, har Sergeant Indrelid for 13 Aar siden kjøbt tillige med den have, hvori Bygningen staar. Indrelid, med Hustru og 6 Børn, lever for Tiden vel; hans væsentlige Beskjæftigelse udenfor hans militære Stilling er som Lensmandsbetjent, og desuden driver han Agenturvirksomhed."(Decohraposten 1906)

Fra perioden 1894 - 1916 eksisterer det 55 brev til Decohra-posten fra Knudt Indrelid. Brevene inneholder små og store, gode og dårlige, nyheter fra Aurland og bygdene omring. I brevene finner vi rapporter om været, priser på bondeprodukter, vigde, dødsfall, husbygging og utviklingen i bygda. 

For de utvandrede må disse brevene ha vært av stor betydning - små glimt fra heimbygda og nyheter om utviklingen der.  Framover skal vi prøve å gjengi noen glimt av det som skjedde i Aurland i denne perioden, og vi bruker Indrelid som informant. Interessant er det å se de utvandrede sitt engasjement i store saker i bygda. Bygging av Gamleheim, Ungdomshus og Bedehus. Brevene forteller og om dagliglivet i bygda, folk sine forventninger til store utviklingsprosjekt, arbeidsplasser og ikke minst - anlegget på Bergensbana. Kanskje kan artiklene av og til minne om bygda slik den fremdeles er - historien har ofte lett for å gjenta seg. Uansett er det interessant og lærerikt å lese om "smått og stort" i Aurland rundt hundreårsskifte. God lesing!

Aurland Heradstyre 1898

Rekke 1: Elling Flom, Ellend Wangen, lensm. O. Ohnstad, Peder Skjerdal, ordf. Ola Øyum, Torger Skjerdal, Ole D. Ohnstad   

Rekke 2: Øystein Underdal, Ellend Hylland, Kjel Tufte, Isak Hatlelid, O. l. Nepstad, Th. Wangen, Christen Fretheim

Rekke 3: Johs. Kaardal, Johs. A. Hauglum, O. B. Underdal, O. K. Veum, R. K. Underdal, Rognald Vinjum, Svein Skjerdal

Rekke 4: Ole Vinjum, Ole Holm, Johs. Ohnstad, Sjur Heimdal, O. J. Bjelde, A. Løne, O. Bergkvam, Isak Melhus

DA "FONOGRAFEN" KOM TIL HERADSSTYRE MED HILSEN FRA AMERIKA

En interessant Begivenhed frå Aurland kan jeg ikkje undlade at omskrive. Det er nemlig en fonografisk (*1) Hilsen frå Hr. Lærer Andrias Bjelde, der for nogle Aar siden reiste til Amerika. Budskabet om Hilsen (skulle) være kommet til Aurland længe før (og) frembragt, men af forskjellige Grunde (kom) Overbringeren, Hr. Fotografist Reppen (først) i Herredstyrelsesmøde den 19de Januar for at frambære den ventende Hilsen. 

Hr. Andrias Bjelde var, mens han var i Aurland, en dygtig og afholdt Kommunemand, (…) for det meste gav Anledning til, at denne hilsen modtages med den største Interesse, midt under en varm Debat i Herredstyrelsen i en Sag angaaende den nye Præste(…) gaves en Pause for at modtage Hr. Bjeldes Hilsen.

Maskinen vart gjort istand, slik at hver Mand kunde beholde sin (plass), og allikevel høre hvert Ord tydelig. Naar Overbringeren havde innledet Hilsenen med en meget velvalgt tale, aabnedes (maskinen). Det blev stille som i Graven, og (…) med en Spændthed, som Ingen kan (…). Plutselig hørte man Hr. Bjeldes (…) velkjente stemme udraabe: Ærede Herrer i Aurland Herredstyrelse!

Da gikk det som et eletrisk Ryk i dem; alle sprang op og vilde nærmere Maskinen, formelig som de vilde kappes om at sluge de Ord, Bjælde vilde sige. Hr. Reppen maatte stanse Maskinen og stille Forsamalingen i Ro igjen; siden gikk det bra. Hr. Bjeldes Tale til Aurlands Herredstyrelse var saa tankefuld og vel formet, at jeg maa bede om at faa nedskrive den her. Den lyder saaledes:

Ærede Herrer i Aurlands Herredsstyrelse! Fra den vestlige Halvkule frembærer jeg - Andrias Bjelde - i dag min varme Hilsen og Tak for Samarbeide. Haaber, at Aurlands bedste Mænd arbeider lige kraftig for Folkets Vel. Troskab og Enighed er Udviklingens Styrke. Det norske Folk staar foran de fleste Nationer i Oplysning. Om Fjeldene stenger Solstraalerne borte mer end her, henter Nordmændene Lys fra Polarsirkelen. De høie Jotunfjelde kan ikke længer stænge Forbindelsen mellom Norges Dale. Thors vældige Hammar aabner Tuneller for Lokomotivet. Midnatsolens Land har fostret de første Opdagere af Amerika, og dets nuværende Sønner har roet herover i aaben Baad.

Alle Nordmænd her ser tilbage til Gamlelandet med Kjærlighed og Agtelse. Jeg er iblandt dem, som gratulerer med Fremgang i alt Godt og Ædelt!

                       

                Jeg elsker Bonden i Kufte graa                           

   Og Fattigmanden, hvis Seng er Straa;
Og alle Magter,
Som ei foragter,
De simple Smaa.

Vi alle udsprang af fælles Rod
Til fælles Lykke og fælles Blod
Og fælles Minder

Som Bølgen rinder
 I Videns Flod

     Gud velsigne Aurland! Farvel!

Dette var Hr. Bjeldes Hilsen: en Hilsen som blev modtaget med den største Taknemlighed, og en Hilsen, der længe vil mindes af Aurlands Herredsstyrelse. Aldrig kan jeg glemme den Fornemmelse, jeg følte, da Bjelde begyndte at synge. Jeg var neppe i stand til at holde mig fra at stemme i.

En kjær Hilsen havde Bjelde ogsaa til sine Hjembygdinger i Vassbygden. Den blev Dagen efter overbragt dem i Paahør af en skare af hans Venner. Denne Hilsen lød saaledes:

Ærede Venner i Vassbygden! Andreas Bjelde kan i dag paa omkring seks tusin Miles afstand frembære med vor egen Stemme vor varme Hilsen til eder alle. 

Vi mindes eder med Kjærlighed og Agtelse. Vi mindes de stolte Fjelde med snehvid Top, den dybe Dal med den klare Elv, og Vandet med den glitrende Overflade, fuldt af sprellende Fisk.
Aldri glemmer vi de deilige Stunder, vi var sammen med eder i Vassbygden. Vi sang, læste og bad sammen. Måtte vi, naar disse Fjelde falder sammen, samles igjen i den nye Stad paa den nye Jord, hvor Frelseren er Lyset blant den frelste Skare.

 Naade og Fred i Kristo Jesus! Farvel!

Derpaa sang Bjeldes Hustru følgende Vers:

Opp alle Venner stem i Sangen

Til Ære og Pris for ham, som har os løst.

Vi gaar i Trængsel og Strid saa mang en,

Men kun en liden Tid, o hvilken Trøst!” (*2)

Decohra-posten 18de Marts 1898 

(*1) Fonograf, maskin for opptak og avspilling av lyd. Lyden blir lagret på en roterende voks-rull. Fonografen ble oppfunnet av Thomas Edison i 1877 - solgt kommersielt fra 1890 til 1925.

(*2) Tekst:  Lars Oftedal (1875)
Melodi:  Norsk folketone

(*3) Decorah-posten ble grunnlagt i 1874. Avisen hadde de fleste leserne blandt innvandrere i Midtvesten, men hadde og abonnentar over hele USA og endatil i Norge. Tidlig på 1900-tallet var opplaget på ca. 37 000. Avisa hadde korrespondenter i Noreg som med sine innlegg styrket forbindelsen med ”Gamlelandet”.